Øjnene styrer hjemmet

Mennesker med bevægehandicap har ofte store udfordringer med fx at lukke døre, tænde for lamper, musikken eller andre ting i hjemmet. Små elementer i hverdagen, som de fleste tager for givet.

Obital imødekommer disse udfordringer med app’en Enable. Ved hjælp af øjenstyringsteknologi får mennesker med bevægehandicap mulighed for netop at styre lys og andet i hjemmet. Teknologien giver brugeren frihed og uafhængighed i en grad, som brugerne ikke tidligere har haft.