Tiimo

Struktur på armen

Smartwatch app til børn med særlig behov

Ydelse

Brugertest, Co-Design

Område

Folkeskolen

En lille hjælper I hverdagen

Tiimo støtter og skaber overblik for børn med ekstra behov for struktur i hverdagen. Det er for eksempel børn med ADHD, autisme og udviklingshæmning. På Tiimo kan man opsætte sit barns daglige aktiviteter og få dem vist på barnets smartwatch eller telefon.

Struktur og belønning

I Tiimo integreres planlægning og opgaveløsning i et mobilt struktursystem, der inddrager barnets netværk og gør brug af gamification som motivation. På nettet udformer familien en plan over ugen, vælger et ikon, og tilføjer handlemuligheder til aktiviteter ud fra det enkelte barns behov.

Formålet er at bygge bro på tværs af barnets behov for støtte i en social kontekst og behov for overblik over et dagligt program.

Brugertest og co-design med brugerne

Social Digital har brugertestet smartwatch-appen Tiimo. I living lab-forløb har vi sammen med elever og lærere på specialskoler testet og co-designet Tiimo – på den måde indsamlet viden om brugernes oplevelser med Tiimo. Gennem brugerinddragelse var elever og lærere med til at kvalitetssikre design, tilgængelighed og funktionalitet i Tiimo.

Social Digital brugte indsigterne fra testen til at designe forslag til konceptudvikling og forbedring af Tiimo.